LAGUR®
LAGUR® er det kemifri og miljøvenlige alternativ til blødgøringsanlæg. Certificeret under Trafik- og Byggestyrelsens godkendelse af byggevarer under den officielle betegnelse, ’Godkendt til drikkevand’, er LAGUR’s patenterede teknologi drifts- og vedligeholdelsesfri og har den fordel, at det ikke benytter kemi til at rense vandet for kalk. Kalk er en vigtig markør for god vandkvalitet. Kalkholdigt vand betyder, at vandet på sin rejse gennem jordlagene har opsamlet mange gode og sunde mineraler, der er vigtige for vores sundhed.
Mens kemiske blødgøringsanlæg med brug af store mængder salt fjerner både kalken og de mange medfølgende positive egenskaber i vandet, nøjes LAGUR® med at lave lidt om på kalkens struktur. LAGUR minimerer dine kalkgener ved at omdanne kalken fra krystaller til runde granulater, der hæfter minimalt i installationer og lægger sig som støv på flader, hvor det let kan fjernes med en klud.
LAGUR® påvirker altså kalkens fysiske tilstand, så kalken får en mere rund karakter og mister sin evne til at aflejre sig i hvidevarer, på armaturer og flader som glas og fliser, men så du stadig kan nyde alle vandets naturlige fordele.
LAGUR® er en simpel og effektiv vandbehandlingsløsning, der er nem at installere. LAGUR® består af et rør på en halv meter, der installeres efter hovedvandmåleren og er forbundet med en styreboks.